Lidt om god kundeservice

Tilfredse kunder gør vores hverdag både sjovere og lettere

God kundeservice kan lyde som en slidt floskel fra detailhandlen. Ikke desto mindre er begrebet en grundsten på BUREAU117. Her tænker vi nemlig anderledes end mange af vores større kolleger.

På et stort reklamebureau er der typisk en lille kerne af virkelig dygtige folk. Det er dem, man sender i marken for at angribe nye kunder, og det er dem, man trækker på, når de nye kunder og bureaukonkurrencerne skal vindes. Når kunden er landet, og det kreative oplæg på plads, rykker disse elitestyrker videre mod nye erobringer. Det betyder også, at de vundne kunder og opgaver placeres andre steder på bureauet.

Som bureaukunde har du måske oplevet, at den daglige dialog med dit reklamebureau ikke
matcher de gode indtryk fra den indledende fase? Desuden går projektledelsen måske lidt trægt, når kontaktassistenterne tager over, og du savner muligvis en løbende kompetent sparring og et ægte engagement i udførslen af dine forskellige opgaver?

På BUREAU117 kender vi arbejdsbetingelserne på de store bureauer. Vi ved, hvor svært det kan være at yde den service, kunden fortjener, når der konstant skal lukkes nye aftaler og sikres nye store budgetter. Disse arbejdsbetingelser synes vi ikke er gode - hverken for kunder eller ansatte. Derfor har vi på BUREAU117 fra første dag valgt at gøre tingene på en anden måde.

Kompetent sparring og et højt serviceniveau er en selvfølge på BUREAU117. Det samme er fair behandling, hurtig responstid og erfarne kontaktpersoner, som styrer dit projekt sikkert igennem alle faser.

 
Bureau 117
BUREAU117
Jernbanegade 44, 1
DK-6000 Kolding
T: 434 34 117
info@bureau117.dk
 
 
Udviklet i Umbraco
DEL |